FORSIDEN
      NY SÆSON
      FORENING
      PROGRAM
      ARTIKLER
      BILLEDER
      HÆL & TÅ
      OPSKRIFTER
      E-MAIL
      LINKS
      
     
 

OPSKRIFTER






 
 

Opdateret 21-09-2012







Berlinerluft - Rabarberfromage.

(4 pers.)

Kan man lide rabarber, så er denne dessert lige sagen.

1/2 kg snittede rabarber
175g sukker
2 spk vand (hvis rabarberne er frosne, ingen vand)
1/2 stang vanilie
100g jordbær (friske eller frosne uoptøede)
5 blade husblas
2 dl piskefløde

Læg rabarberne i en tykbundet gryde. Tilsæt sukker, vand, flækket vaniliestang og jordbær. Kog til mos på ca. 25 min. ved ikke for stærk varme. Læg husblassen i blød i koldt vand.

Purér mosen i blender eller gennem en sigte, og kom den tilbage i gryden.

Lun den forsigtigt, og rør knuget husblas i.

Hæld blandingen i en skål, og køl den af i isvand/koldt vand i vasken eller i køleskab.

Pisk fløden stiv, og vend den i bærpuréen, når den begynder at tykne.

Hæld desserten i en skål, og stil den køligt, gerne til næste dag.

Desserten pyntes med flødeskum og jordbær.

Velbekomme!

Kirsten

SIDENS TOP








Bradepandekage m/hindbærmarmelade.

Dej:

1 æg
150g sukker
250g hvedemel
125g smør
1 tsk bagepulver
1 knivsp salt

Fyld:

ca. 500g hindbærmarmelade
2 dl makronrasp

Pynt:

180g flormelis
2 spk spilkogende vand


Rør smørret blødt. Bland melet med bagepulveret.
Ælt mel og sukker sammen med det bløde smør.
Pisk ægget sammen med saltet, og saml dejen hermed.

Rul 1/3 af dejen ud på bagepladen (30 x 40 cm).

Smør marmeladen ud på dejen, og drys derefter makronraspen ud.
Den resterende dej smuldres ud over hele kagen, der bages på næstsidste rille
i ovnen ved 200° i 15-20 min.

Pyntes med glasur, når kagen er kold.

Skæres i passende stykker.

Lissy
 

SIDENS TOP








Figendessert.

(4 pers.)

1 dåse henkogte grønne figner (550g)
4 blade husblas
1/2 dl halvtør sherry
1 1/2 dl creme fraiche 38%

Pynt:
2 1/2 dl piskefløde
1/2 tsk instant kaffe (Nescafé pulver)
1 spk sukker

Hæld væden fra fignerne i en lille gryde. Tag 4 hele figner fra til pynt. Skær de øvrige figner i kvarte stykker, og fordel dem i 4 portionsglas. Udblød husblassen i 5-6 min. i rigeligt koldt vand. Knug husblassen fri for væde og smelt den i den varme figenlage. Tag gryden af varmen, og tilsæt sherryen - på nær l spk. Køl blandingen af, og hæld den over fignerne. Stil glassene i køleskabet 3-4 timer.

Rør creme fraichen med den sidste sherry, og hæld det over figengeléen. Knus instant kaffen i en plastpose med kagerulle (eller opløs det i en smule varmt vand). Pisk fløden stiv med kaffe og sukker, og top det oven på creme fraichen. Pynt med de hele figner.

Velbekomme!

Kirsten

SIDENS TOP








Grøn kage.

Jeg kan varmt anbefale Lissy`s grønne kage. 5 bagehuer.

Følgende ingredienser skal der til:

1/2 kg margarine
1/2 kg melis
1/2 kg mel
1/4 L mælk
4 æg
1 brev bagepulver
1 brev vaniljesukker
1/2 flaske grøn frugtfarve
1/2 flaske mandelessens

Alt blandes og bages ved 170 grader i ca. 40. minutter.

Velbekomme
Ole.

SIDENS TOP








Græsk kartoffel-/squarshtærte.

(4 pers.)

800 g kartofler
200 g squash i tynde skiver
2 løg
2 fintstrimlede gulerødder
100 g svampe
3 spk olivenolie
1-2 fed hvidløg, hakkede
1 ds flåede, hakkede tomater
reven ost
evt. hakket persille
salt og peber
evt. lidt sukker

  • Kartofler og squash lægges i et smurt, ildfast fad.
  • Læg hakkes, blandes med de fintstrimlede gulerødder og svampe, og svitses i olien.
  • Heri kommes de hakkede tomater, hvidløg, salt og peber samt evt. lidt sukker.
  • Hældes over kartofler og squash.
  • Reven ost drysses over, og det hele sættes i en 225 grader varm ovn i 30 min.
  • Dejlig mættende ret, som kan spises med og uden kød.

Velbekomme!

Kirsten

SIDENS TOP








Honningkage - ægte

(stor bradepanden)

4 æg
250g mørk farin
125g sukker
500g flydende honning eller let opvarmet fast honning
600g hvedemel
1 kop vand
1 kop kold kaffe
2 tsk natron
1 tsk stødt nellike
2 tsk kanel

Smørcreme:

225g flormelis
225g smør
1 tsk vanillesukker
3 æggeblommer
evt. reven citronskal

Kagen:

  • Æggene røres sammen med farinen.
  • Tilsæt sukker og rør godt.
  • Tilsæt honningen og rør.

Bland melet med natron, nelliker og kanel, og tilsæt det skiftevis med vand og kaffe.

Bages i en stor bradepande, der er foret med bagepapir, i 40-45 min. ved 180 grader. Har man varmluftovn bages ved 150 grader.

Smørcreme:

  • Rør smør og flormelis blødt og hvidt.
  • Tilsæt vanilliesukkeret og rør til sidst æggeblommerne i.
  • Cremen skal være godt gennemarbejdet, så den er smidig og nem at fordele over kagen.

Når kagen er kold, flækkes den og lægges sammen med smørcreme. Skæres ud i 4 baner, der kan fryses individuelt,

Velbekomme!

Kirsten

SIDENS TOP








Lenes bradepandekage med blommer, mandler og kanel

(stor bradepande)

Dej:

150g blødt smør
250g rørsukker
korn af l/2 stang vanille
4 mellemstore æg
150g hvedemel
1 tsk bagepulver

Fyld:

500g-1 kg halverede og udstenede blommer
85g sukker blandet med 2 spk kanel
100g hakkede mandler eller nødder

  • Pisk smør, sukker og vanillekorn tykt.
  • Tilsæt æggene - ét af gangen.
  • Bland mel med bagepulver, og vend det i dejen.
  • Bred dejen ud i en velsmurt bradepande på ca. 24 x 32 cm.
  • Tryk de halve blommer fast i dejen.
  • Fordel de hakkede mandler eller nødder ovenpå.
  • Drys til sidst med kanelsukkerblandingen.
  • Bag kagen midt i ovnen ved 175 grader i ca. 30 minutter.
  • Serveres gerne lun med flødeskum til.

Velbekomme

SIDENS TOP








Mettes køleskabshævede morgenbrød.

1/2 l vand
ca. 10 g gær
2 tsk salt
675 g hvedemel (eller baldet mel)

Gæren opløses, og alle ingredienserne røres sammen og hældes i en smurt form.
Hæver natten over, eller ca. 10 timer, i køleskab.
Bages næste morgen i en opvarmet ovn ved 250 grader i ca. 15 min.
Skru ned til 175 grader og bag yderligere i 35 min.

Velbekomme!

Kirsten.

SIDENS TOP










Rabarberkage (Helle) - 6-8 personer.

350 g friske rabarber (rabarber fra fryser kan bruges)
125 g sukker

Dej:
200 g smør eller margarine
200 g sukker
2 æg
1/2 tsk bagepulver
125 g mel
100 g kokosmel

Skær rabarberstilkene i små stykker, og kom dem i et smurt, ovnfast fad.
Drys sukker på.
Rør fedtstof og sukker godt sammen, og rør æggene i et ad gangen.
Bland bagepulveret i melet, og rør mel og kokosmel i æggemassen.
Fordel dejen over rabarberne.
Sær fadet i ovnen ved 175 grader i ca. 1 time.
Server den, medens den endnu er varm, med iskoldt flødeskum til.

Velbekomme - Helle.

SIDENS TOP








Rejesuppe.

(4 pers.)

150-200g rejer
1 hakket løg
2 fed hakkede hvidløg
2 tsk karry (vælg Ostindisk, hvis man ikke kan lide det for stærkt)
1 dåse hakkede tomater
2 dl bouillon
2,5 dl piskefløde
1 lille dåse ferskner
ferskensaft
olie
salt og peber

  • Det hakkede løg, hvidløgene og karryen svitses i olien og snurrer et par minutter.
  • Derefter tilsættes bouillonen, fløden og de hakkede tomater, og det småsimrer til løgene er møre.
  • Til sidst kommes 3 halve, hakkede ferskner, rejerne og en sjat ferskensaft i (må ikke koge). Smag til med salt og peber.
  • Serveres med lune flütes til.

Velbekomme!

Kirsten

SIDENS TOP








Svensk æblesukkerkage.

150g smør
3 dl sukker (300g)
3 æg
3 1/2 dl (250g) hvedemel
1 tsk bagepulver
3 smagfulde æbler
1 1/2 spk sukker
1/2 spk kanel
Lidt mandelflager
Flødeskum eller creme fraiche

Smør og sukker røres hvidt. Æggene tilsættes et ad gangen. Mel og bagepulver røres i.

Fyld dejen i en velsmurt, raspdrysset springform (rund) eller en gratinskål.

Del hvert æble i 8 snitter. Tril disse i en sukker/kanelblanding, og stik dem ned i dejen. Drys de flagede mandler og resten af kanelsukkeret på.

Bag kagen ved 175 grader i 3/4-1 time. (hvis der bages i en gratinform af stentøj/porcelæn, skal kagen bages i hvert fald l time, da det tager tid at varme formen op. Prøv med en strikkepind, om den er færdig.

Kagen serveres varm med flødeskum eller creme fraiche til.

Velbekomme!

Kirsten

SIDENS TOP








Kartoffelmelsstivelse.

2 store spiseskefulde kartoffelmel
2 dl kold vand
1 liter kogende vand
ca. 1 liter kold vand

Kartoffelmelet røres i 2 dl kold vand. Det kogende vand hældes i. Og det kolde vand
tilsættes indtil, stivelsen har en tyktflydende konsistens.

Stoffet lægges i stivelsen og gnides let mellem 2 fingre for at tage overskydende
stivelse af, hænges op på snore med klemmer i spidserne.

Lissy.






SIDENS TOP